Kokken & Jomfruen – Diner Transportable, Mad ud af huset og Catering
Menuer & bestilling Om Kokken & Jomfruen Kundeservice Kvalitet Idéer til din fest


Historien bag Kokken & Jomfruen

Sådan startede det hele
Kokken & Jomfruen startede i 1966 på hotellet i Gislev på Midtfyn. Efter en årrække blev lokalerne for trange, og i 1975 blev der bygget nyt. Det var dengang store lokaler med 200 m2 køkken og 200 m2 lager i kælderen. Den ellers lille mand- og konevirksomhed var blevet større. Der måtte ansættes mere og mere personale, ligesom der blev benyttet tilkaldehjælp udefra. Sådan blev virksomheden drevet indtil 1985. Af familiemæssige årsager blev firmaet solgt og nye kræfter sat ind. Firmaet voksede, mere personale blev ansat, og omsætningen blev nær fordoblet.

Den nuværende ejer overtog virksomheden
I 1991 opkøbte den nuværende ejer, Henrik Nygaard, forretningen. Lige siden er det gået slag i slag. Der er udvidet i ejendommen mange gange, og området hvor man leverer til, er ligeledes blevet udvidet. I dag leverer vi ikke kun på Fyn, men faktisk til hele Danmark.

Udviklingen tog for alvor fart i 1995. I store lokaler på Avedøre Holme ved Hvidovre i København blev der startet en ny afdeling af Kokken & Jomfruen. I alt 800 m2 med køkken, kølerum, frostrum, pakkerum, kontorer osv.. Her var der plads til at tilberede god og lækker festmad til hele København og omegn.

I 1997 åbnede Kokken & Jomfruen en afdeling i Århus. En nybygning på 800 m2 blev opført med særindretning til diner transportable. Nu skulle også Østjylland nyde godt af Kokken & Jomfruens kulinariske evner.

Allerede i 2000 vokser Kokken & Jomfruen ud af lokalerne i København, Århus og Gislev på Fyn, og det bliver nødvendigt at udvide lokalerne med 30-40 % ekstra.

I både 2001 og i 2002 åbnede der nye afdelinger. Først med 1200 m2 i Kolding og året efter med 1600 m2 i Slagelse. Sidstnævnte med stor facade ud mod motorvejen ved afkørsel 39.

Fælles administration
I 2004 var der behov for yderligere udvidelser og renovering af køkkenerne i Århus og i Slagelse. Og allerede i 2005 var der nye ting på tegnebrættet. Det blev til et nyt kundecenter og fælles administration i Odense med facade mod motorvejen ved afkørsel 50.

Det nye hovedkontor var fundamentet for en ny vækststrategi, hvor der skulle sættes flere ”ben” på Kokken & Jomfruen. Det førte I 2005 til, at Kokken & Co blev grundlagt. Firmaet sælger frokostløsninger.
Kokken & co´s firma frokostordning - læs mere her

Kokken & Jomfruen i dag
Kokken & Jomfruen har i 2009 ca. 100 medarbejdere. Antallet varierer lidt afhængig af sæsoner. Vi er landets største inden for diner transportable.


Tilbage
Kurven er tom

Transport beregnes ud fra afstanden til din bopæl
Sådan bestiller du
Sådan betaler du
De mest stillede spørgsmål og svar

Kvalitetssikring

Kokken & Jomfruen kundeservice   •   Sikkerhed   •   Se Fødevarestyrelsens smiley   •   Fortrolighedspolitik   •   Frokostordning  •   Sitemap