MAN-LØR 9:00 - 18:00
SØNDAG 9:00 - 13:00

KUNDESERVICE

 70107011
Din bestilling er tom

Leveringspris
 BEREGN

Kvalitet

 

Hos Kokken & Jomfruen tilbereder vi mad med hoved, hånd og hjerte. Vi har fokus på råvarernes kvalitet, mindre madspild, fødevaresikkerhed, det gode håndværk og ikke mindst smag og præsentation af maden.

 

GODE RÅVARER

Kun med de gode råvarer kan der tilberedes et godt måltid. Derfor vælger vi omhyggeligt de bedste råvarer – grøntsagerne skal strutte af sprødhed, kødet skal være friskt og dufte godt. Vi bruger primært faste lokale leverandører, hvor vi kan stole på, at kvaliteten er i orden ved hver levering. 

 

Når råvarerne ankommer i varemodtagelsen, kontrolleres de nøje for temperatur, overflade, holdbarhed og udseende. Først når de har bestået vores strenge krav til egenkontrol, kan de komme direkte i kølerum eller ind i selve køkkenet for at blive tilberedt. 

 

Mad nok – uden spild

Der skal selvfølgelig være mad nok! Men heller ikke mere end det, for vi ønsker at undgå unødvendigt madspild. Vores avancerede IT-system hjælper os med at holde styr på mængden samt hvornår hver enkelt råvare skal bruges, så vi først modtager råvarerne, når de reelt skal bruges og dermed også sikrer friskheden.

 

Fødevaresikkerhed

Når man arbejder med fødevarer, er hygiejnen en essentiel faktor. Hos Kokken & Jomfruen hjælper teknologien kokkene i hverdagen og hjælper til, at vi ligger i top blandt fødevarevirksomheder, når det gælder fødevaresikkerhed.

 

Det betyder meget for os at holde den placering. Derfor har Kokken & Jomfruen ud over de lovpligtige fødevarekontroller indført yderligere 24 uanmeldte kontrolbesøg årligt i vores køkkener. 

 

Vores fire topmoderne køkkener er underlagt de strengeste kvalitetskrav og procedurer:

• 24 uanmeldte kontrolbesøg årligt i hvert køkken af Fødevarestyrelsen og Eurofins Steins

• Fagligt uddannet personale som løbende uddannes i forsvarlig håndtering af fødevarer

• Transport af maden foregår i speciallavede hygiejne- og opbevaringskasser

• Udførlig skriftlig vejledning følger med maden, så du ved, hvordan maden bedst anrettes og serveres.

 

Se Fødevarestyrelsens smiley

 

Levering

Det er ikke nok at være en dygtig kok og lave den gode mad. Maden skal også transporteres forsvarligt fra køkkenet og ud til kunden. Maden pakkes i kasser og varme retter i termokasser. Det hele pakkes ind i termotæpper, så det kolde holdes koldt og det varme holdes varmt.

 

Ruten fra køkkenet til kunden skal være så kort som mulig. Til det er IT-systemet en vigtig brik. Alle transporter planlægges ned til mindste detalje. En rute kan styres fra minut til minut og det giver sikkerhed for at maden kommer på det aftalte tidspunkt. Transporten foregår udelukkende af chauffører, der er uddannet til at håndtere madvarer på den rigtige måde.

 

Klargøring/servering

Du får en udførlig vejledning til, hvordan du skal klargøre maden. Varme og lune retter leveres varme i termokasser, som du kan låne for et mindre beløb.

 

Termokasserne kan holde maden varm i 1-2 timer efter levering. Enkelte mindre retter er ikke velegnet til transport i termokasse, hvorfor de så leveres i ovnvenlige bakker, og skal varmes hos dig inden serveringen.

 

Anretning og servering af maden

Vi ved, at dine gæster også spiser med øjnene. Derfor leveres vores mad smukt anrettet på speciel-designede hvide fade og skåle. Designet af den anerkendte designer Jacob Heiberg.

service_designet_649x223

OBS: Vores ”Middag for 4” leveres dog i engangsservice, da ideen med denne menu er, at vi har lavet det grove og du selv skal lave det sjove, herunder anretning på dit eget service.

 

 

 

 

 

 

 

Over 1 mio. glade og mætte kunder tager ikke fejl!

 

Trustpilot

ELITESMILEY
SE KONTROLRAPPORT

 

 

 


 

 

 


 

 

Over 1 mio. glade og mætte kunder tager ikke fejl!

 

Trustpilot

 


 

 

Over 1 mio. glade og mætte kunder tager ikke fejl!

 

Trustpilot

 

ELITESMILEY
SE KONTROLRAPPORT